GRATIS FRAGT v. køb over kr. 400,-

Print selv kulisser - Sådan gør du.



1. Print

Start med at hente den eller de kulisser du ønsker. Alle filer ligge som PDF-filer i størrelsen A4, så de skulle gerne passe til din printer. Du får det bedste resultat hvis du printer dem på fotopapir men almindeligt papir kan også sagtens bruges



2. Lim

Hvis kulissen skal kunne stå selv er det nødvendigt at lime kulissen op på et stykke pap (med mindre du har pap/tykt fotopapir du kan printe direkte på) Og har du ikke lige et stykke pap at lime kulissen op på kan du næsten altid finde en papæske i husholdningen du kan bruge. Jeg har f.eks. her brugt en papkasse fra Kellogs morgenmad her, som passer perfekt i tykkelsen.



3. Lav en bukke-kant

Når limen er tør og inden du klipper, så lav en kant du kan bukke "fødderne" efter. Dette kan gøres ved at tage en linieal og placere der, hvor du ønsker bukkestregen. Tag så bagsiden af en køkkenkniv eller noget lignende hårdt som IKKE er skarpt (du må endelig ikke skære igennem) og skær så langs liniealen. Jeg bruger her bagsiden af en almindelig kniv



4. Klip

Klip nu ud langs kanten så godt du kan og huske "fødderne" også skal med ;-)



5. buk og placer

Når kulissen er klippet ud, kan du bukke fødderne 90 grader (evt. lidt mere gør ikke noget) og herefter placere kulissen med fødderne under legemåtten på den side du ønsker eller mellem 2 legemåtter. Du skal evt. bukke fødderne nogle gange før de er som du ønsker.... og så kan legen begynde ;-)